Hvem bruger KarriereRådgiveren?

Jeg rådgiver både medarbejdere, mellemledere og ledere, der ønsker at tage deres karriere et skridt videre eller som har brug for at ændre på deres jobsituation - og det kan der være mange grunde til.

Fælles for dem alle er, at de er i tvivl om næste skridt og hvordan det gøres bedst muligt.

Har du lyst til helt at skifte karriere - eller er du på den ene eller anden måde blevet tvunget til det - så hjælper jeg med at afklare hvilket jobvalg, der passer bedst til dine ønsker, evner og behov, ligesom jeg giver kvalificerede og brugbare råd til, hvordan du hiver dit nye drømmejob i land.

 

  En karriere bygger på tilfældigheder og
  bevidste valg. Vi har alle mulighed for at gå
  nye veje. Det er et spørgsmål om bevidst-
  gørelse, planlægning og modet til at kaste
  sig ud i noget nyt.

Situationer, jeg ofte møder 

... og du kan måske genkende dig selv i en af dem?

  • Du har arbejdet indenfor det samme område de sidste mange år og har lyst til at prøve noget nyt. For at tage næste skridt, har du brug for sparring omkring hvilke andre områder, dine kompetencer kan komme dig til gavn.
  • Du er endt i ledighed og tager nu dit liv og arbejdsliv op til overvejelse. Skal jeg fortsætte i samme spor eller skal jeg prøve noget helt andet? Det er længe siden jeg har søgt job, hvordan gør man i dag?
  • Børnene er blevet større og du har fået bedre tid til at pleje din karriere. Nu melder spørgsmålene sig. Laver jeg det rigtige eller skal jeg noget helt andet? Hvordan kommer jeg videre? Hvad er mit mål? Og hvordan får jeg det indfriet?
  • Du er lige blevet færdig med din uddannelse og har brug for inspiration og vejledning til hvordan du bedst muligt kommer ind på arbejdsmarkedet.

Eller måske har du en helt anden udfordring?

Kontakt mig allerede i dag, så vi kan få afklaret, hvad dit næste skridt skal være.